REVYSHOWET lover at komme hele vejen rundt – og give jer den sjoveste aften med komik, satire og den fedeste fest!
Vær blandt de første til at høre om byer vi kommer til og billetsalg-start, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her:
MARTIN KNUDSEN
Martin Knudsen er entertainer ud over det sædvanlige. Der er ingen som ham, der kan sætte festen i gang. Martin har, udover at medvirke i flere revyer, heriblandt Ganløse- og Skagenrevyen, optrådt næsten 100 gange i Tivoli og over 500 gange i Cirkusbygningen. Derudover var Martin medinstruktør på Revyperler 2024.
MILLE BERG
Mille Berg vandt prisen ”Årets tekstforfatter” til Revyernes Revy 2024 og har, udover at levere tekster, også medvirket i flere af landets revyer, heriblandt Ganløse- og Græstedrevyen. Mille har spillet med i et hav af teaterforestillinger samt medvirket i to af Linda Ps stand-up-shows. Derudover er Mille daglig leder af Teater Play på Amager.
LUKAS BIRCH
Lukas Birch er, trods sin unge alder, ved at være en erfaren herre i revylandet. Han har medvirket, instrueret og leveret tekster til mange af landets revyer, heriblandt tekster til Cirkusrevyen og Tivoli Revyen. Derudover har han skrevet flere bestsellerbøger om blandt andre Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Kandis og Uffe Holm.